Der var et virkeligt interessant sted for os at fremvise fodbold, da det var en lille landsby med stråhytter, men da vi kom ned til byens skole, mødte et overvældende syn os.En kæmpe sal konstrueret af kinesiske bygningsentreprenører. Kina støtter den zambiske regering til konstruktion af otte skoler i Zambias østlige provins. Det virkede lidt overdrevet specielt, fordi vi samlede omkring 2200 mennesker i alle aldre, som ikke engang fyldte salen ud.Skolens bestyrelse håber dog på, at den nye skole, som også inkluderer værelser til fremlejning samt arbejde til 20 nye lærere, kan hjælpe dem med at overbevise den zambiske regering om at styrke elektricitetsinfrastrukturen i området.
Hiv/Aids informationen blev ledet af distriktets Hiv/Aids koordinator, som brugte vores slogan: ”AfricaWins – Everytimeyouprevent Hiv”, til at understrege at hver eneste individ har et ansvar for at spredningen af virussen mindskes og forhåbentlig til sidst elimineres på det afrikanske kontinent. Igen blev Hiv/Aids informationen afsluttet med en quiz, hvor vi uddelte præmier med vores slogan på.
Selve fodboldkampen mellem Brasilien og Portugal havde vi håbet på blev et brag specielt med det høje antal fremmødte, som allerede før kampen skabte en overvældende stemning i den store betonkonstruktion. Desværre led kampen af, at begge hold ville gå videre med et uafgjort resultat, og kampen endte da også 0-0. Heldigvis var publikum i et fantastisk humør og ved hvert frispark, skud på mål, redning og hjørnespark blev der råbt og skreget samt blæst i de vuvuzelas, vi havde overrakt under quizzen.
Efter kampen pakkede vi sammen og kørte til et gammelt næsten forladt hotel, der mindede om kolonitiden, og det føltes næsten som at tage et skridt tilbage i tiden. De ansatte var enormt søde og behjælpelige, og lavede endda et kæmpe bål foran den 25 meter lange swimmingpool, som dog var tom for vand.En dejlig måde at afslutte endnu en interessant og begivenhedsrig dag.
No comments:
Post a Comment