I Chipata foregik fremvisningen på en busstation i midten af byen. Hiv/Aids informationen blev fremvist af distriktets Hiv/Aids koordinator, og samarbejdet var organiseret af SAfAIDS. De viste en af vores videoer vedrørende Hiv/Aids produceret af One Love med efterfølgende diskussion. One Love er en organisation, der producerer Hiv/Aids materiale og derved samarbejder med forskellige Hiv/Aids organisationer i de sydlige Afrika, der bruger deres materiale til at informere om Hiv/Aids. Denne video omhandler en pige ved navn Rose, der har mistet begge sine forældre og ved hjælp af hendes historie lægger filmen op til en diskussion omkring forskellige stigma, som folk ofte oplever vedrørende Hiv/Aids. Der var barer omkring busstationen, så der var en del fulde mennesker ved fremvisningen. Publikum opførte sig dog pænt, og specielt er folk der drikker alkohol et yderst vigtigt publikum at nå ud til, da meget Hiv/Aids transmitteres når folk er påvirkede og dermed opfører sig mindre ansvarligt. Nu håber vi bare, at de kan huske Hiv/Aids informationen.
Vi forsøgte at vise kampen mellem Danmark og Japan, men det passede ikke publikum, da de hellere ville se Holland-Cameroun. Så vi skiftede over til Holland Cameroun. Jeg var selvfølgelig ikke glad for, at jeg ikke fik set Danmarks betydningsfulde kamp mod Japan, men eftersom vi alligevel tabte 2-1 kommer jeg nok over det ;-) Vi forsøgerselvfølgelig at tilpasse fremvisningen for publikum, og der var forståeligt mere interesse for at følge afrikanske hold.
Hen mod aftenen blev det dog rigtig koldt og publikum begyndte såsmåt at finde deres vej hjemad, så da kampen var overstået, var der kun ca. 100 mennesker tilbage ud af de 400 der var fra starten. Vi pakkede sammen og tog tilbage til Dominique, som havde høj feber og derfor ikke var med til fremvisningen.
No comments:
Post a Comment