Thursday, July 8, 2010

Africa Goal 2010 - dag 18

Vi forlod Lusaka den 28. juni og fortsatte mod Siavonga, der ligger tæt ved grænsen mellem Zambia og Zimbabwe. Før vi ankom til Siavonga by, kørte vi af hovedvejen for at finde en fodboldbane, hvor Africa Goal holdet havde spillet en fodboldkamp med de lokale på den første Africa Goal tur i 2006. Vi fandt fodboldbanen samt børn, der kunne huske Africa Goal fra 2006. Det var fantastisk at kunne bringe Africa Goal 2006 og 2010 sammen på denne måde. Selve kampen var en smule kaotisk, da alle børnene ville være med. Vi spillede med en juala (en hjemmelavet fodbold), lavet af kompakteredeplastikposerbundet sammen med snor. Der var en enorm glædepå banen, og Africa Goal holdet vandt 2-1 igen med hjælp fra de lokale børn, der havde valgt at spille for vores hold.
Billede af fremvisningen i Siavonga. Billede fotograferet af Tammy Tschentscher

Efter kampen samlede vi den lokale ’headman’ (en højt rangeret autoritet i landsbyen) op og kørte mod Siavongo by. Den lokale ’headman’ kunne også huske holdet fra 2006, og udtrykte hans glæde over, at der i år er mere fokus på Hiv/Aids end i 2006. Han er nemlig selvgået ind i kampen mod spredningen af sygdommen ved at tage del i den lokale ’Aids Task Force’, da han specielt ser de mange forældreløsebørn, der har mistet deres forældre til Hiv/Aids, som et stort problem i hans landsby.

På vej mod byen samlede vi yderligere George op, som er Distriktets Aids koordinator, der koordinerer de fleste Hiv/Aids projekter i Siavonga. Vi kørte til et slumområde i byen, hvor fremvisningen skulle foregå. Vi kørte gennem trænge gader omgivet af blikskure og markeder, der på trods af det sene tidspunkt summede af liv og energi. For enden af vejen stoppede vi i et sumpetområde, hvor vi først ikke rigtig kunne beslutte os for, hvor vi skulle sætte op grundet de mudrede og vådeomgivelser. Vi fandt dog et sted i detafgrænsedeområde, hvor vi mente mest muligt publikum kunne samles. Det var et fantastisk miljø for os at vise fodboldkampen i, da mange fattige mennesker, der ellers ikke ville have adgang til fodboldkampen, kom for at høre Hiv/Aids informationen og se fodboldkampen mellem Brasilien og Chile. Som så ofte i Afrika og specielt i lavindkomstområder bliver man næstenovervældet af mængden af børn, der passer dem selv og hinanden.

Børnene varutrolig glade for de præmier, de vandt under Hiv/Aids quizzen og brugte dem flittigt under kampen. Brasilien slog Chile med3-0, og det passede de fremmødte fint, da sejren blev fejret med dans og sang efter kampen. Specielt var der en gruppe børn, der tog afsked med osmed dans, sang, vink og larm fra deres vuvuzelas, efter vi havde pakket vores udstyr sammen.Vi takkede vores partnere for samarbejdet og kørte hjem for at sove.

No comments:

Post a Comment