
Billede af quizzen under fremvisningen udenfor Harare. Denis Langlois sidder nederst i billedet nummer to fra højre. Billedet er fotograferet af Tammy Tschentscher
På dagen samarbejdede vi med SAfAIDS og Juleit Mkaronda, som er ‘Programme Manager’ for SAfAIDS. Hunbød os og de 600 fremmødte velkommen. Hun forklarede os, at en stor del af udviklingen i området relateret til Hiv/Aids bekæmpelse skyldes høvdingens involvering. Han har bl.a. bandlyst traditionelle skikke, der er med til at sprede Hiv/Aids, som fx at gifte unge piger væk til familier for at retfærdiggøre forbrydelser så som mord. Yderligere har høvdingen kun en kone, som er yderst usædvanligt for en mand af hans status.
Selve Hiv/Aids informationen blev udført gennem rollespil, der fokuserede på vigtigheden af at blive testet for Hiv/Aids, brug af kondomer under sex, og gruppepres fra venner i relation til både testning og brug af kondomer. Det var tydeligt at se humor var en vigtig del af rollespillet, og det så ud som om at det virkede efter hensigten, da latter og engagement fra tilskuerne både holdt de fremmødte interesserede i rollespillet samt tiltræk folk fra omegnen.
Cynara snakkede Dennis Dzikiti and Ndangariro Kanonhawa ’Programme Officers’ som arbejder for’Seke Rural Home Based Care’. De fortalte hende om nogle af de problemer, de arbejder med i Zimbabwe på en daglig basis grundet Zimbabwes ringe økonomiske situation, som dog er forbedret efter regeringen i januar 2009 accepterede udenlandsk valuta som betalingsform i landet. ’Seke Rural Home Based Care’ huser ca. 3500 klienter, hvor mange tager deres medicin for sent og grunden til dette er, at processen fra at blive testet til at man kan modtage medicin er for lang, forklarede Ndangariro. Samfundet i Seke har kun råd til at have processen foregå i statens hospitaler, hvor der er lange ventelister samt at de maskiner, der er nødvendige for processen ofte bryder sammen og forbliver ubrugelige i længere perioder. Dette betyder at tilstanden af de folk, der er positive med Hiv/Aids forværres. Dennis arbejdede for ’the Department of Social Welfare’ men forlod netop dette job af lignende årsager. Han følte ikke han kunne hjælpe folk, der havde brug for det pga. manglende ressourcer.
Kampen mellem Brasilien og Holland var forrygende, og jeg mener at Holland fortjent vandt, da Brasilien efter min mening spillede passivt efter deres føringsmål i første halvleg. Da de for første gang i turneringen kom bagud 2-1 i anden halvleg, blev de frustrerede og Melon fik endda direkte rødt for at stemple Robben efter et dømt frispark. Publikum var meget engagerede i kampen, og der var specielt mange børn, som tiltog i arrangementet. Under pausen i fodboldkampen holdt Denis Langlois en kort tale, hvor han takkede Africa Goal holdet 2010 for vores engagement i bekæmpelsen af Hiv/Aids samt informerede om den Canadiske Ambassades grundlag for at støtte vores projekt. Han afsluttede sin tale med at adressere vigtigheden af en fælles front i bekæmpelsen af Hiv/Aids, og opfordrede ellers publikum til at nyde anden halvleg af kvartfinalen.
No comments:
Post a Comment