Vi ankom til Salima hen af eftermiddagen og arrangerede med vores partnere, at vi ville fremvise den sene fodboldkamp mellem Ghana og Tyskland. Arrangementet blev afholdt i en lille landsby ca. en halv time uden for Salima. Det var et fantastisk sted at afholde vores arrangement, da der ikke var elektricitet i landsbyen, og derfor havde folk i landsbyen ikke mulighed for på anden måde at se verdensmesterskabet i fodbold fra Sydafrika. SWAM og SASO informerede befolkningen om Hiv/Aids gennem video via vores projekter samt efterfølgende diskussion afsluttet med en quiz, hvor vi igen overrakte præmieri form af vuvuzelas og t-shirts. Et spørgsmål i quizzen, som jeg specielt godt kunne lide omhandlede hvornår man kunne se at en person havde Hiv/Aids. Flere mennesker forsøgte med svar som at man begyndte at se tynd ud eller man mistede sin appetit. Det rigtige svar kom fra en midaldrende kvinde, der svarede, at man ikke kan se det, før der går lang tid, og at man bliver nødt til at blive testet for at være sikker på ens Hiv/Aids status. Det var essentiel information og Solomon Chipingo fra SWAM udtrykte ogsaa, at han regnede med, at dette spørgsmål og efterfølgende svar var med til at understrege vigtigheden af at blive testet for Hiv/Aids.
Efter Hiv/Aids informationen viste vi kampen mellem Tyskland og Ghana og stemningen ved denne kamp var helt speciel, da der som nævnt ikke var elektricitet i miles omkreds. Midt i første halvleg kom en del af publikum op og slås over de bedste pladser, og det så helt vildt ud, som de kæmpede for pladserne og mængden bølgede frem og tilbage. Vi stoppede fremvisningen af kampen og fortalte publikum, at de skulle slappe af og sætte sig ned før i igen ville fortsætte fremvisningen af kampen. Efter et par minutter faldt publikum til ro og vi fortsatte fremvisningen uden yderligere problemer.Tyskland vandt kampen 1-0, men da Australien slog Serbien gik Ghana stadig videre, og dermed fik vi det første afrikanske hold videre til 16.-delsfinalen. Det var en dejlig afslutning på en fantastisk aften i et yderst passende miljø for vores projekt.
Vi estimerede at der i alt var op mod 1200 fremmødte til arrangementet.
No comments:
Post a Comment