Tuesday, June 22, 2010

Africa Goal 2010 - dag 8

Vi forlod Mogorogoro tidligt om morgenen den 18. juni og fortsatte mod Iringa, en by i det sydlige Tanzania, der har en del problemer med Hiv/Aids, da det er stoppested for mange lastbilchauffører, der transporterer varer fra Zambia til Dar es Salaam. Zambia har ikke sin egen havn, og derfor transporterer de mange af deres varer gennem Tanzania for at få adgang til havet. Arrangementet blev afholdt i byens stadium, som var imponerende stort og bygget med roede mursten, som kombineret med bjergene i baggrunden skabte en fantastisk scene for vores arrangement.

Vi blev modtaget af vores partner Iringa Development of Youth Disabled and Children (IDYDC), og deres aktiviteter var allerede i fuld gang, da vi ankom. IDYDC havde yderligere inviteret akrobater fra ‘the

Billede af børn der lærer om Hiv/Aids gennem sangleg. Billedet er fotograferet af Tammy Tschentscher

Alpha Dancing Group’, som udførte flot og imponerende akrobatik samt skuespil, der aktivt involverede publikum. ‘The Alpha Dancing Group’ afsluttede deres aktiviteter med en kombination af jonglering og komedie, som specielt børnene fandt yderst morsomt. I Iringa var der meget fokus på sport og undervisning gennem sportsaktiviteter, og indtil vi viste kampen mellem USA og Serbien dyrkede børn og unge forskellige sportsgrene som fodbold, netbold, gymnastik og forskellige sanglege rundt omkring på stadium. Børnene blev bl.a. undervist i Hiv/Aids gennem leg, hvor de stod i en rundkreds, og mens de udførte øvelser, sang deres lærer om forskellige Hiv/Aids emner, som børnene herefter gentog i kor.

I pausen mellem USA og Serbien afholdte Steve Magombeka, som arbejder for IDYDC og samtidig var dagens toastmaster, en quiz for børnene, hvor de kunne vinde vuvuzelas og t-shirts. Steve Magombeka er rigtig dygtig til at fange publikums opmærksomhed, og hans interaktion med børnene var yderst gribende. Med til historien hører også, at Steve Magombeka selv har haft et hårdt live, da han mistede begge sine forældre i sin barndom og senere kom i store problemer, da han faldt på togskinnerne på en togstation i Dar es Salaam. Han har nu sin egen forretning I Iringa, og er en fantastisk rollemodel for børn og unge i området. Han har sin egen blog, der fokuserer på medier og musik (www.kasampaidaproduction.blogspot.com)

Kampen mellem USA og Serbien var utrolig spændende, da Serbien scorede to mål i første halvleg, mens USA fik scoret to mål i anden halvleg, og dermed endte kampen 2-2. Børnene, der så kampen, var specielt aktive ved fejringerne af målene og var den bærende kraft bag den vidunderlige stemning, der eksisterede ved denne fremvisning.

Efter kampen pakkede vi sammen og kørte til en bar i området, hvor vi spiste aftensmad og så en skuffende kamp mellem England og Algeriet, der ente 0-0. Men humøret i gruppen var på sit højeste, efter nok den mest imponerende scene, vi har haft for vores arrangement.

No comments:

Post a Comment